• Nordiska Ungdomshusutredningen


    Denna webbplats är till för att informera om Nordiska Ungdomshusutredningen och för att bidra till ett interaktivt sökande efter kunskap. Det självstyrande Ungdomshuset i Köpenhamn på Jagtvej 69 gavs i form av nyttjanderätt av kommunen till en initiativgrupp 1982. 1 mars 2007 utrymde polisen huset för att den kristna kyrkan Fadershuset skulle kunna ta över fastigheten med omfattande protester till följd i både Danmark och internationellt.

    Du kan bidra till arbetet med utredningen på flera sätt. Lägg upp nya texter och bilder eller förbättra påbörjat material på projektets wiki. Sprid information och diskussion om projektet genom att ladda ner material eller på annat sätt. Få din organisation att stödja projektet. Kom med i arbetsgrupper för att organisera intervjuer och seminarier eller kommentera de nyheter som arbetsgrupperna lägger upp på denna webbplats.
  • Sidor

Ungdomshusets historie – en kronologi

Kronologien er produceret af Nordiska Ungdomshuskommittén ved ph.d., René Karpantschof (sidst redigeret 6.6. 2007).

1. FASE: 1981-1990
UNGDOMSHUSET OG BZ-BEVÆGELSEN

1981-1982: Inititivgruppen for et ungdomshus dannes i august 1981 og ansøger forgæves Københavns kommune om et brugerstyret aktivitetshus. Den 15. oktober besætter Initivgruppen for første gang en tom fabriksbygning på Nørrebro. Politiet fjerner hurtigt de unge, men gruppen fortsætter med demonstrationer og nye besættelser, der mødes af politiets tåregas og masseanholdelser. Efter et år med stadigt voldsommere protester bøjer Københavns socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp, sig og overdrager de unge huset på Jagtvej 69, der indvies som Ungdomshuset med en stor fest den 31. oktober 1982.
1982-1990: I foråret 1982 forvandler Initivgruppen sig til BZ-bevægelsen. De unge kræver nu også selvstyrende ungdomskollektiver, hvor man kan bo og leve sammen, og igennem 1980erne etablerer BZ’erne sig i en række barrikaderede huse rundt om i København. Ungdomshuset på Jagtvej fungerer som bevægelsens forsamlings- og kulturhus og bliver en vigtig scene for punk og mere alternativ rockmusik men også base for provokerende gadeteater som Kulørte Klat og et væld af politiske arrangementer. Stort set al kontakt mellem Ungdomshuset og kommunen ophører, hvorefter BZ’erne selv står helt for husets drift og nødtørftige vedligeholdelse.

2. FASE: 1990-2000
UNGDOMSHUSETS NEDTUR, GENOPBLOMSTRING OG SALG

1990: Politiet rydder i to omgange næsten alle de besatte huse i København. Kun huset i Baldersgade på Nørrebro overlever og legaliseres via en fondsløsning efter at have slået politiets angreb med stiger og tåregas tilbage.
1990-1996: Med tabet af husene i 1990 går BZ-bevægelsen og dermed det store aktivistmiljø, der i mange år havde haft ansvaret for Ungdomshuset, i opløsning. En mindre gruppe af ikke så erfarne aktivister fortsætter driften af huset, der i 1990ernes første halvdel fremstår mere svækket, kaotisk og isoleret end nogensinde.
1996: Ungdomshusets indre raseres af en brand og mange tror, at det er det i forvejen svækkede hus endeligt.
1996-1999: På Københavns Rådhus breder sig den opfattelse, at tiden nu er inde til at få lukket det anarkistiske men kommunalt ejede ungdomshus, som de borgerlige partier hele tiden har været imod og som Socialdemokratiets top har tålt men aldrig brudt sig om. Herefter beslutter et politisk flertal under den nye socialdemokratiske overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, i 1999 at sætte Jagtvej 69 til salg i den hensigt, at den kommende ejer skal få ejendommen rømmet for aktivister. Men på samme tid har aktivister samlet penge ind og udbedret brandskaderne i Ungdomshuset, der i 1990ernes sidste år igen blomstrer op med velbesøgte arrangementer i form af fastelavnsfester, cirkus, jazz, visesang og andet ved siden af de sædvanlige punkkoncerter.
2000: Efter at have afvist at sælge til en fond, der ville bevare Jagtvej 69 som ungdomshus, sælger Københavns kommune i stedet til Human A/S, der året efter viser sig at dække over den kristne sekt, Faderhuset, hvis leder, Ruth Evensen, ser det som en religiøs mission at frelse Nørrebro for satan-inspirerede miljøer som ungdomshusaktivister men også muslimer, homoseksuelle m.m.

3. FASE: 2000-2007
UNGDOMSHUSETS OVERLEVELSESKAMP

2000-2003: Ungdomshusaktivisterne nægter at anerkende salget, som de mener er et brud med aftalen fra 1982 mellem BZ-bevægelsen og kommunen. En aftale der efter aktivisternes opfattelse har givet de unge varig brugsret over Jagtvej 69. Kort tid efter at Faderhuset i 2001 er trådt frem som ejer af Ungdomshuset, kommer det til sammenstød mellem de kristne og aktivister.
2003-2006: Et langt juridisk spil mellem Ungdomshuset og Faderhuset om brugsretten over Jagtvej 69 begynder i 2003. Samtidigt iværksætter aktivisterne en kampagne af demonstrationer og fantasifulde happenings under parolen: Hva’ i end si’r – Ungdomshuset er og bli’r! På Københavns Rådhus afviser det politiske flertal at forholde sig til sagen med henvisning til, at Ungdomshuset efter salget i 2000 ikke længere er et kommunalt anliggende. I august 2006 afsiger Østre Landsret den endelige dom i sagen. Faderhuset vinder og tilkendes retten til Jagtvej 69, som fogedretten snart efter tilsiger de unge at rømme.
Efterår 2006: Med den konkrete rydningstrussel skifter kampen om Ungdomshuset afgørende karakter. Hidtil har mobiliseringen begrænset sig til nogle hundrede sympatisører og mindre tumult, men den 23. september går flere tusinde i demonstration fra Ungdomshuset til Christiania, og dagen efter udvikler en Ungdomshusaktion sig til den første gadekamp i mange år på Nørrebro, hvorunder 268 bliver anholdt. Uroen fordømmes af mange politikere, men afføder også stor offentlig opmærksomhed og debat om Ungdomshusets situation. Presset på politikerne herunder Københavns nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), vokser og i oktober forsøger et flertal i bystyret – Socialdemokratiet, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten – sig med en lokalplan, der skal sikre Ungdomshusets fortsættelse, men idéen opgives hurtigt. Samme måned træder Fonden Jagtvej 69 frem og erklærer sig villig til at købe Ungdomshuset og give det tilbage til de unge, men Faderhuset nægter at sælge.
Vinter 2006/2007: Konflikten synes uløselig og Ungdomshuset mobiliserer til The final Battle, der kulminerer med et voldsomt sammenstød mellem politi og ca. 1.500 demonstranter den 16. december, hvor 273 bliver anholdt. Blandt de militante demonstranter er adskillige af Ungdomshusets udenlandske venner, The International Brigade. Uroen møder igen politisk fordømmelse, og enkelte beboergrupper samt de konservative og Venstres Ungdom protesterer mod Ungdomshuset. Endnu flere er dog kommet på banen for Ungdomshuset herunder en stribe lokale Nørrebro-initiativer, dele af fagbevægelsen og kendte skuespillere og musikere, der afholder store støttekoncerter. Også nye aktivistgrupper som Foreningen for flere Ungdomshuse og Pink Blok opstår og går i offensiven med besættelser og tumult til følge, og antallet af anholdte siden september når over 700. Stort set alle medier følger nu konflikten tæt, og alt i alt vokser presset igen på overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), som inviterer Ungdomshusrepræsentanter til noget, der ligner forhandling, men parterne når ikke til enighed.

4. FASE: 2007-ff
RYDNING OG NY BEVÆGELSES FREMVÆKST

1-5. marts 2007: Torsdag den 1. marts om morgenen landsættes Rigspolitiets Aktionsstyrke (antiterrorkorpset) fra militærhelikoptere på taget af Ungdomshuset, der samtidigt angribes af vandkanoner fra gaden. Flere aktivister kvæstes heraf en livsfarligt under en 45 minutter lang kamp fra etage til etage inde i huset. Snart bygges barrikader på Nørrebrogade, som politiet dog hurtigt får fjernet. Senere på eftermiddagen trodser 3.000 mennesker politiets demonstrationsforbud og det udvikler sig til omfattende oprør på hele indre Nørrebro og på Christianshavn. Politiet forhindrer demonstranterne i at nå frem til Ungdomshuset men trods massiv indsats med pansrede vogne, tåregas og masseanholdelser kan politiet ikke stoppe uroen, der varer til den lyse morgen. Fredag aften opløser politiet en demonstration på Skt. Hans Torv på Nørrebro og igen følger en hel nat med tåregas, stenkast, molotovcocktails og brændende biler. Lørdag den 3. marts stormer politiet 11 venstrefløjslokaler, et gymnasium, en alternativ TV-station m.m. og anholder ca. 100 ’mistænkte’. Samme eftermiddag demonstrerer ca. 3.000 fredeligt fra Rådhuspladsen til Nørrebroparken. Om aftenen opstår på ny uro men med få hundrede deltagere, og søndag morgen har politiet igen fuld kontrol over gaderne. Mandag den 5. marts begynder nedrivningen af Ungdomshuset. Oprørets første runde er slut. Overraskende få betjente og mindst 29 demonstranter er såret, ca. 650 er blevet anholdt, hvoraf 199 er fængslet.
6-31. marts 2007: Den 9. marts forlader de kampklædte politistyrker Nørrebro men må ofte vende tilbage med store styrker, idet der måneden ud er daglige happenings, besættelser og små og store demonstrationer. Politiforbundet anslår at prisen for politiets indsats nærmer sig de 100 millioner kr. Månedens største demonstration sker den 31. marts i et samarbejde mellem Ungdomshusbevægelsen og fristaden Christiania og samler ca. 10.000 deltagere. I marts som helhed foretager politiet op mod 1.000 anholdelser. Siden rydningen den 1. marts er det desuden kommet til støttedemonstrationer og enkelte tumulter i en lang række byer verden over.
April 2007: De daglige aktiviteter fortsætter i form af støttearrangementer, workshops og fredelige aktioner og demonstrationer bl.a. ved Vestre Fængsel, hvor mange aktivister sidder indespærret. Det lykkes imidlertid hverken at besætte nye huse eller få politikere i tale, og i slutningen af måneden optrapper dele af Ungdomshusbevægelsen med angreb på politiet og barrikader i gaderne.
Maj 2007: Omkring 10.000 deltager i en 1. maj demonstration for flere fristeder men et forsøg på at besætte et hus senere på dagen løber ud i sandet og dagen ender i sammenstød på Nørrebro. Politiet affyrer tåregas men er også tilbageholdende, hvorefter gadekampen går i sig selv igen. Den 14. maj rykker politiet ind på Christiania for at fjerne et tomt hus, og om aftenen samles hundreder af Christianitter, Ungdomshussympatisører og andre og bygger barrikader i gaderne omkring Christiania. Politiet angriber med pansrede vogne og store mængder tåregas men møder usædvanlig hård modstand og tvinges flere gange på tilbagetog. Sidst i maj løslades de sidste fængslede fra uroen 1-3. marts. I april og maj er samtidigt flere blevet idømt straffe på fra nogle måneder til ét års fængsel for opløb og vold mod politiet i forbindelse med Ungdomshusrydningen. Aktivitetsniveauet er dalet noget, om end der stadig sjældent går en dag uden støttearrangement, happening eller demonstration herunder den ugentlige torsdagsdemo, der er blevet gennemført lige siden rydningen den 1. marts men efterhånden uden større mediedækning, da nyhedsværdien i Ungdomshusbevægelsen er faldende. Set udefra virker bevægelsen ufokuseret og uden klare politiske krav og strategi, men det er også tydeligt, at et nyt oprørsk miljø og en levedygtig bevægelse for flere fristeder nu er vokset frem og har konsolideret sig. Our online pharmacy is the perfect resource for people to get their drugs without any hassles or awkwardness. buy cialis We work hard to make sure you save money every time you shop with us. buy levitrabuy soma At our online store, you pay less and get more. buy viagra

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /storage/content/65/165765/aktivism.info/public_html/ungdomshuset/wp-content/themes/wucoco-three-column-0100/footer.php(1) : eval()'d code on line 1